Foto: fodboldhistorik.dk
Jens Peder Hansen
- uden tvivl alle tiders bedste Esbjerg-angriber.

Af Frank Madsen / April 2005 (rev. April 2007)

(baseret på kildemateriale fra bl.a. Palle "Banks" Jørgensen, Lars Christiansen, Erik Hilmar Kragh og Tage Elkjær)

 

Jens Peder Hansen, født den 15. marts 1927 i Esbjerg, hvor han spillede ungdomsfodbold for både Esbjerg FC og Esbjerg fB. Jens Peder blev allerede rykket op som seniorspiller i en alder af 16 år, direkte fra juniorholdet. Jens Peder spillede sig til en lang og glorværdig karriere i Esbjerg fB, hvor han var alle tiders bedste angriber - et legendarisk koryfæ  over en periode på 23 år (1943-1966).  

 

Jens "Petter" var en en rigtig publikumsspiller, umådelig populær overalt. Uden for banen var han også en meget underholdende person, som ofte gav holdkammeraterne mange morsomme oplevelser. Fra grønsværen er Jens Peder Hansen især kendt for sine snævre, hurtige træk og nogle aldeles uberegnelige driblinger. Han var en humørspiller, som på sine bedste dage var umulig at styre. Selvom han var udpræget højrebenet, spillede han mest i venstresiden, som venstre wing/forward, hvorfra han ofte scorede - med højrebenet. Med et par hjemmelavede finter trak han ind i banen - og fyrede kanonen af med et bevidst urent spark, der fik bolden til at skrue og "dykke". Han ikke alene kunne bruge benene - men mestrede også hovedspillet, hvilket faktisk også gjorde ham til en hyperfarlig centerforwardtype. I effektivitet og spillestil stod Jens Peder meget godt mål med den samtidige stjernespiller fra Hamburger SV, Uwe Seeler - men kunne i høj grad også sammenlignes med engelske Stanley Matthews eller ungarskfødte Ference Puskas.

 

At Jens Peder Hansen skulle blive landsholdspiller var ikke mange i tvivl om. Han debuterede da også på U-landsholdet i en alder af 19 år i en kamp mod Norge i Oslo den 20.10.1946, hvor han scorede det danske sejrsmål til slutresultatet 2-3. Han fik yderligere en U-landskamp mod Norge, denne gang på hjemmebane i Idrætsparken den 22.06.1949, som Norge dog vandt med cifrene 2-3. Derefter ventede en lang og glorværdig karriere på A-landsholdet, hvor Jens Peder debuterede 07.08.1949 med at score 2 mål i en venskabskamp på Århus Stadion mod Island, med Knud Lundberg som anfører. Debutkampen blev vundet med 5-1, og Jens Peder havde bidt sig fast på landsholdet. I den efterfølgende NM-kamp mod Norge en måneds tid senere kom han også på scoringslisten, og sådan fortsatte det med i alt 38 A-landskampe og i alt 18 scorede mål, indtil karrieren på landsholdet sluttede med en NM-kamp mod Sverige den 18.06.1961, som Danmark tabte 1-2. I mellemtiden var det endvidere blevet til 3 B-landskampe i 1952, 1958 og 1960, hvor Jens Peder scorede i alt 3 mål.

 

At det netop blev imod Sverige at Jens Peder Hansen fik lov at spille sin sidste landskamp, i juni 1961 i Idrætsparken, var såmænd både symbolsk for hans karriere og et godt udtryk for den kvalitet han havde, at han altid var klar til landsholdet. Selv efter et fravær på et par år var han parat til, i en alder af 34 år, at tage en sidste tørn imod arvefjenden Sverige, som også var den nation han spillede flest landskampe imod (7 A-landskampe og 1 B-landskamp). Jens Peder spillede da nok også sin allerbedste landskamp netop imod arvefjenden, nemlig opgøret på Råsunda i Stockholm 21. oktober 1956, der endte 1-1. I den kamp scorede han det enlige danske mål direkte på frispark efter en genial detalje, som næppe var set før i Sverige: Anfører Knud Lundberg blev af Jens Peder bedt om at springe over bolden, og fintede derved både det svenske forsvar og Tore Svensson i målet - hvilket Jens Peder udnyttede til, med et hårdt og fladt brag af et vestjysk skud, at bringe os foran med 0-1. Selv de 37.000 svenske tilskuere rejste sig i begejstring over det unikke danske mål.  

 

Med sine 38 A-landskampe opnåede Jens Peder kun 1 kamp færre end datidens legende, Knud Lundberg, men overgik ham dog med 8 mål. Jens Peder opnåede såmænd også at spille alle 5 angrebspladser - højre wing (3 gange), højre innerwing (4 gange), centerforward (9 gange), venstre innerwing (2 gange) og venstre wing (20 gange). Han var med til OL i 1952/Helsingfors, hvor han spillede alle 3 kampe, og var med i flere OL-kvalifikationskampe i 1959 forud for OL i 1960/Rom, uden dog at komme i betragtning til holdet, der vandt OL-sølv i Rom.

 

Knud Lundberg omtaler Jens Peder i sin fodboldkrønike Dansk Fodbold som et "Naturtalent" og giver bl.a. denne karakteristik:

 

"Jens Peder Hansen var den fødte fodboldspiller. Når vi andre skulle spille mod de stærke vestjyder, var vores store taktiske problem altid: HVORDAN KAN VI HOLDE JENS PEDER ? Han var autodidakt - der var ingen anden, han kunne have lært de driblinger af".

 

Jens Peder var med til at hjemføre klubbens første DM i 1961, og havde så afgjort selv en afgørende fod med i den triumf. Der er vist ingen tvivl om at det allervigtigste mål, som Jens Peder scorede i sit fodboldliv, kom netop den november søndag i 1961 på Køge Stadion, hvor 11.000 var samlet for at se om det skulle lykkes deres gode venner fra Esbjerg at erobre det danske mesterskab for første gang - i sidste spillerunde. Det forholdsvis unge EfB-mandskab var rystende nervøse, og allerede i starten af kampen bragte Køge sig foran 1-0. Men så skete det, der måtte ske, at Jens Peder tog sagen i "egen hånd" og scorede direkte på hjørnespark lige før pausen - med et præcist bananspark ind ved forreste stolpe. Og i 2. halvleg fik vestjyderne for alvor styr på begivenhederne og dominerede kampen - og da Eigil Frandsen scorede sejrsmålet til 2-1, var det danske mesterskab en kendsgerning. Esbjerg sluttede på første pladsen á point med KB, men med en bedre målscore, efter en meget spændende sæson med kun 4 nederlag til hvert af de to tophold i 22 kampe.

 

Det unge mesterhold, der blev kyndigt ledet af træner Rudi Strittich, bestod af følgende spillere: Erik Gaardhøje, lærer, 23 år - Jens Jørgen Hansen, lærer, 22 år - Preben Jensen, rørlægger, 23 år - Egon Jensen, kommuneassistent, 24 år - John Madsen, konstruktør, 24 år - Jens Petersen, kontorelev, 19 år - Knud Petersen. manufakturlærling, 19 år - Carl Emil Christiansen, bogholderiassistent, 23 år - Eigild Frandsen, lagerekspedient, 23 år - Jens Peder Hansen, remisearbejder, 34 år - Bjarne Kikkenborg, tandteknikerelev, 18 år. 

 

I de første 40 år af Danmarksturneringens historie siden 1913 var mesterskaberne udelukkende blevet fordelt mellem de københavnske hold, men i 1954 blev denne københavnske dominans brudt, og provinsklubberne Køge, AGF, Vejle og B1909 havde taget over - og nu var Esbjerg så også kommet i det fine selskab, og fik dermed indledt klubbens hidtil største sejrsepoke - med hele 4 danske mesterskaber og en pokaltitel over den næste 5 år - og Jens "Petter" var stadig med.

 

En spøjs lille episode fra Esbjerg Idrætspark giver os vel et godt indtryk af denne humørspiller: Det var den 15.04.1962 - Esbjerg spillede hjemme mod AB. Jens Peder kedede sig åbenbart under kampen, for pludselig var EfB kun 10 spillere på banen - hvor var Jens Peder? Jo, uden for banen såmænd, hvor han havde opsøgt en af de rullende pølsevogne ved sidelinien - og her nød Jens Peder en pølse med brød - til stor morskab for publikum, men med en temmelig rasende Rudi Strittich på trænerbænken. Men Jens Peder var jo veteranen på holdet - og Esbjerg vandt da også kampen mod AB med hele 8-0!

 

Den nævnte pølse-seance blev for øvrigt efterfølgende gentaget ved de årlige fodboldkampe på Fanø (Sigger Cup) som et led i underholdningen.

 

De sidste par år af karrieren opnåede Jens Peder Hansen også det usædvanlige at spille på hold med sin søn Jørgen Peter Hansen, dog ikke i Danmarksturneringen. Sønnen opnåede 37 kampe (1964-69) for Esbjerg fB. Også Jens Peders 1½ år yngre lillebror, Arne Hansen, spillede for EfB (1947-54), og han opnåede i alt 81 kampe for klubben, og 1 U-landskamp i 1950.

 

Jens Peder fik øgenavnet "Dunder", som dog ikke var særlig meget benyttet. Han var kendt som en helt enestående god og populær fodboldspiller, som efter datidens forhold opnåede en utrolig karriere på fodboldbanerne i både ind- og udland.

 

Jens Peder spillede sin afskedskamp som 39-årig på Esbjerg fB's 1. hold den 13.11.1966, det var en LP-kamp ude mod Horsens, som Esbjerg fB tabte 0-3.

 

Det blev til 38 A-landskampe, 3 B-landskampe og 2 U-landskampe, 75 kampe for JBU og en hel del andre kampe på udvalgte hold, samt 465 kampe på Esbjergs bedste hold - men den flotte statistik kunne nemt være blevet forpurret, hvis Jens Peder i begyndelsen af 50'erne havde sagt ja til de tilbud fra udlandet, som faktisk dukkede op. Et tilbud om en professionel kontrakt med Sampdoria fra Genoa lød på en overgangssum på 100.000 kroner, forudsat der først blev spillet en prøvekamp i Italien - men Jens Peder takkede Nej, tak. I 1952 blev Jens Peder så inviteret til at gæste Hull City i England, hvor den tidligere klubkammerat Viggo Jensen var på kontrakt. Det blev til et par gode ophold med træning og et par prøvekampe, og et forhandlingskompromis på 100.000 kroner for at få Jens Peder på kontrakt - men Hul City kunne alligevel ikke gå med til overgangssummen. Så Jens Peder kunne, til al held for vestjyderne og landsholdet, fortsætte i Esbjerg allerede fra forårssæsonen 1953.

 

Jens "Petter" opnåede også hele 3 gange den hæder at få andel i Esbjerg by's idrætspris, første gang i 1949 efter holdets tilbagevenden til 1. division, året efter for sine egne præstationer i sæsonen 1950, og endelig efter holdets første danmarksmesterskab i 1961.

 

I 1962 udkom Jens Peder for øvrigt med sin bog med den ret så rammende titel "Kom så Jens Peder" - et tilråb han så ofte havde modtaget under kampene fra sine mange fans på lægterne. Efter en tid som remisearbejder ved DSB skiftede Jens Peder Hansen samme år job, da den nu afdøde stadioninspektør Aksel Madsen ansatte ham som kommunalarbejder i bl.a. Esbjerg Idrætspark. Men ansættelsesforholdet som græstæppeforvalter varede ikke længe. Det blev derimod til nye jobs, da først den senere formand for EfB, Svend Elkjær Jepsen, ansatte Jens Peder som chauffør i sine forretninger Bang Knudsen hhv. Difa (nu Sport Master) i Kongensgade, hvor bl.a. Carl Emil Christiansen og Kristian Østergaard også var ansat - så det må formodes at der nok blev snakket lidt fodbold også i arbejdstiden. Og efterfølgende havde Jens Peder som efterlønsmodtager et mindre job, som han nød rigtig meget at have med at gøre - et job som altmuligmand og børnepasser hos Kalle Spangsberg, Café Chr. IX på Torvet i Esbjerg.

 

Selv om Jens Peder aldrig blev ansat i hverken Sampdoria eller Hull City, oplevede han flere år i træk at spille i Canada - som veteranspiller. En beundrer af Jens Peder havde som dreng/ung mand i 50'erne fået så gode minder om Jens Peders store bedrifter, at han - Teddy Pedersen, født og opvokset i Esbjerg, op gennem 80'erne inviterede EfB's veteranhold til at spille sommerkampe i Canada, hvortil Teddy var flyttet og der havde etableret eget rejsebureau. Eneste klausul var at Jens "Petter" skulle være på holdet, så man også kunne lære ham at kende "over there" - så var turen sikret år efter år med alt betalt.

 

Jens "Petter" slap aldrig fodbolden og fungerede til sin død som træner i Esbjerg-klubben IF92.

 

Jens Peder Hansen døde 16.11.1996 i Esbjerg, 69 år gammel, og ligger begravet på kirkegården i Gormsgade.

 

Ved en mindeudstilling om Jens Peder i EfB's klubhus i 1997, på årsdagen hvor han ville være fyldt 70 år, kunne fru Inger fortælle at Jens Peder skam aldrig fik betalt for pølsen under AB-kampen i 1962, men at pølsvognsindehaveren, købmand S.P. Tobiesen, dog havde eftergivet ham "gælden" - lidt reklameværdi har det vel også haft.

 

En anden af byen Esbjerg's store navne, nu afdøde forfatter Per Højholt, skrev for øvrigt i 1998 et gravmæle over Jens Peder Hansen med dette yppige hyldestdigt:

TOMBEAU

Din huséren på højre fløj, Jens Peter, var legendarisk og når du krydsede ind midt for var vi mange der knugede rækværkets grå træ og med hvidnende knoer nok aldrig forudså med hvilke driblinger du jagtede tilfældet eller at du kunne dø nogensinde, også du, og overhales inden om af hår og negle.