D. 23. juli 2024
Esbjerg forenede Boldklubber fylder dags dato 100 år, og du
kan her få et spændende overblik over historien på godt og ondt.
For nøjagtigt 100 år siden blev Esbjerg forenede Boldklubber
stiftet, da byens to største fodboldklubber E.B. 98 og Esbjerg Amatør Klub
fusionerede.
Fusionen gik dog ikke smertefrit, idet klubberne i
begyndelsen af 1900-tallet flere gange var kommet på kant med hinanden.
E.B. 98 var den første klub i Esbjerg, der kunne tilbyde
fodbold til medlemmerne, i år 1900, men det var ikke uden problemer. Flere
gange kiksede det med at stille fuldt hold, og deraf faldt nogle gevaldige
øretæver til oplandsklubberne.
I 1911 rendte E.B. 98 ind i et andet problem; Esbjerg Amatør
Klub blev stiftet. Det betød, at 98’erne havde endnu sværere ved at stille
hold, og samarbejdet de to klubber imellem var ikke gnidningsfrit, idet der
blev ”fisket” spillere frem og tilbage med det resultat, at ingen af de to
mandskaber var specielt succesfulde.
I 1923, året før EfB blev stiftet, begyndte diskussionerne
offentligt om, hvorvidt en sammenslutning af de to klubber ikke ville være det
bedste for alle. Tanken om en fælles klub var ikke populær alle steder, men
efter længere betænkningstid blev parterne dog d. 23. juli 1924 enige om på en
generalforsamling, at det bedste ville være at samle de to klubber under et nyt
navn, og således blev Esbjerg forenede Boldklubber til.
Og den nye klub fik en lovende start på livet, da holdet i
den første kamp nogensinde, d. 24. juli 1924, vandt med hele 7-0 over Kolding
IF.
Hjemmebane i Strandskoven
På grunden hvor Treenighedskirken i dag ligger, Grådybet 23,
spillede EfB hjemmekampene i klubbens første leveår.
En flytning til Gl. Vardevej
I 1929 rykkede EfB ind på Gl. Vardevej 82, hvor et nyt
Esbjerg Idrætspark stod klar.
Stadion gennemgik gennem de næste år løbende renoveringer,
og hovedtribunen stod først klar til indvielse i 1955 i en til lejligheden
arrangeret kamp mod Gøteborg Kammeraterne. EfB vandt kampen stort, hvilket
frustrerede de mange fremmødte tilskuere, der mente, at svenskerne havde sendt
andetholdet.
De gyldne 60’ere
EfB var i 1960’erne en magtfaktor i dansk fodbold, idet
esbjergenserne vandt det danske mesterskab hele fire gange, mens det også blev
til en pokalsejr. Denne succes skyldtes ikke mindst ansættelsen af den
østrigske cheftræner Rudi Strittich, som indførte effektivitet og fik sat
system på spillet. Samtidig blev offensiven tegnet ved angrebsprofilerne Jens
Peder Hansen, der er optaget i Fodboldens Hall of Fame, og Carl Emil
Christiansen – førstnævnte betegnes som den bedste EfB’er nogensinde – og
dermed var vejen banet til den ultimative succes.
Det første mesterskab kom i hus i 1961 på sidste spilledag
med en 2-1-sejr over Køge. Sæsonen efter tog EfB atter et sæt guldmedaljer,
idet holdet – der på dette tidspunkt havde hele otte landsholdsspillere – vandt
på overlegen vis fire runder før turneringen sluttede. I 1963 var der større
kamp om guldet, men den vestjyske fodboldstormagt kørte sikkert klubbens tredje
danmarksmesterskab i hus – og det tredje på stribe.
De sejrsvante vestjyder formåede ikke at tage guldet i 1964,
men reddede dog sæsonen med en pokalsejr over Odense KFUM. Til gengæld var Rudi
Strittich’ tropper tilbage på sejrsskamlen i 1965, da det igen blev til et
mesterskab.
Billedet af Jens Peder Hansen er taget på Fanø til Sigger Cup, i dag kendt som Fanø Cup, efter karrieren, og minder om den legendariske beretning om selvsamme profil, der spiste en stadionpølse med brød midt under en hjemmekamp, hvor EfB slog AB med 8-0 i 1962. Manden til højre med flaskeøllen i hånden er Ejvind B. Jensen – han er ligesom Hansen også æresmedlem i EfB.
En tur i rutschebanen
Storhedstiden fra 60’erne sluttede brat. Sølvmedaljerne i
1968 med Richard Møller Nielsen som cheftræner blev det sidste stykke metal til
EfB i en rum tid, idet holdet året efter, i 1969, måtte erkende en nedrykning
fra landets bedste række, 1. division, til 2. division, og en trist afslutning
på et fantastisk årti var nu en realitet.
Nedturen fortsatte ind i 70’erne, og i 1972 måtte EfB endnu
længere ned i rækkerne. Det blev dog kun til en enkelt sæson i 3. division,
inden holdet arbejdede sig tilbage i først 2. division og efterfølgende 1.
division. En fin markering af klubbens 50 års jubilæum.
Det femte mesterskab og en pokaltitel
I 1976 lykkedes det EfB at hente klubbens anden pokaltitel,
da holdet i Idrætsparken slog Holbæk B&I med 2-1 foran 23.500 tilskuere,
hvoraf over 10.000 var rejst til København fra Esbjerg.
I 1977 hentede EfB et sæt bronzemedaljer, mens det i 1978
blev til sølv – og en tabt pokalfinale til BK Frem – og det lugtede nu igen for
alvor af fodbold i Esbjerg. Den helt store skikkelse i succesen var atter den
østrigske cheftræner Rudi Strittich, som i 1977 gjorde comeback i EfB, og det
hele kulminerede to år senere, hvor det for femte gang i historien blev til
vestjysk guld.
Et liv på anden række
Med de gode resultater i bagagen og udsigten til
professionel fodbold i Danmark i 1980’erme så fremtiden lys ud for EfB, men
sådan gik det ikke.
Mesterholdet fra 1979 blev stille og roligt opløst, og det
lykkedes ikke at finde kvalificerede afløsere. I 1985 var EfB i pokalfinalen,
som dog blev tabt med 2-3 til Lyngby. Året efter indtraf en endnu større
katastrofe, da holdet måtte forlade den bedste danske række, og det satte gang
i et større kaos.
EfB kom ikke tilbage på rette spor i tide, og økonomien var
vanskelig at få til at hænge sammen. Først i begyndelsen af 90’erne kom der
nogenlunde styr på resultater og økonomi, om end spillet på banen fortsat var
ustabilt. Det betød, at EfB i hele 13 år måtte – fra 1986 til 1999 – leve et
liv i næstbedste række.
I december 1997 blev cheftræner Viggo Jensen hentet til
vestjylland, og da kom der atter skik på tingene. Holdet blev organiseret, og
de sportslige rammer var sat i system.
1999: Tilbage blandt de bedste
Med tilbagevenden til landets bedste række i 1999 levede
byens bedste fodboldhold nu op til indbyggernes forventninger, og opbakningen
til holdet var stor gennem hele sæsonen, som dog desværre endte med en
nedrykning. I samme periode begyndte fankulturen for alvor at blomstre på
Esbjerg Idrætspark, som stadion hed dengang, idet den officielle fanklub Blue
Sharks så dagens lys.
Grundstenene var nu lagt, og Viggo Jensen fortsatte som
cheftræner, og formåede i første hug at føre EfB tilbage i det fine selskab, og
det var et langt stærkere mandskab, der rykkede op anden gang. Holdet endte på
en godkendt placering midt rækken, og Viggo Jensen og EfB stoppede efter
sæsonen samarbejdet på fredelig manér og i god ro og orden.
Ny cheftræner i EfB blev Ove Pedersen. Han fik holdet til at
slutte som nummer fem i den første sæson, og blev samtidig kåret som ”Årets
træner” i 2002 – EfB var i denne sæson det mest scorende hold i rækken, ligesom
21-årige Jan Kristiansen med imponerende 18 mål fra sin position på kanten blev
topscorer.
Sæsonen efter, 2003/2004, blev stor, da EfB endte med det
første sæt medaljer siden 1979. For anden sæson i træk sluttede holdet som det
mest scorende i ligaen, og det rakte til en bronzemedalje. Helt indtil det
sidste var guldet inden for rækkevidde, men et par dårlige resultater i
Herfølge og Aarhus i de afgørende spillerunder gjorde, at FC København rendte
med guldet.
Danmarks flotteste stadion
I august 2009 indviede Esbjerg Kommune og EfB i fællesskab
det nye fodboldstadion, Blue Water Arena, med plads til over 17.000 tilskuere.
Håbet var, at stadion skulle blive en base og være med til at sikre EfB succes
mange år frem i tiden.
Blandt fodboldfolk i Danmark bliver stadion stadig omtalt
som landets flotteste.
EfB’s tredje pokaltitel
EfB måtte i 2011 affinde sig med en tur ned i næstbedste
række. Jess Thorup havde i forårssæsonen afløst Ove Pedersen, der var kommet
tilbage til EfB, som cheftræner, men det lykkedes ikke at redde holdet fra
nedrykning.
EfB formåede dog at fastholde store dele af truppen, og
rykkede derfor i suveræn stil op igen i første forsøg. Med Thorup på sidelinjen
i den efterfølgende sæson spillede holdet fremragende fodbold, og i 2013
kulminerede det hele med en pokalsejr over Randers på 1-0 efter scoring af
Youssef Toutouh – EfB’s tredje pokaltriumf var i hus.
Ud og se med EfB
Jess Thorup sagde efter sæsonen farvel til EfB for at
hellige sig et job som U21-landstræner, og ind kom Niels Frederiksen som
cheftræner. Han overtog en velsmurt maskine, der i kølvandet på pokalsejren nu
skulle gøre sig i europæisk sammenhæng.
Modstanderen i den sidste runde inden det forjættede land,
gruppespillet i Europa League, var den franske storklub AS Saint-Etienne. I en
medrivende kamp i Esbjerg lykkedes det EfB at vinde med 4-3 på blandt andet to
klassemål af Peter Ankersen. I returkampen i Frankrig vandt EfB med 1-0, og
pludselig ventede hårde modstandere i Europa League sideløbende med turneringen
i Danmark.
Svenske IF Elfsborg, belgiske Standard Liege og østrigske
Red Bull Salzburg var i EfB’s gruppe, og med fire ud af seks mulige sejre var
der også europæisk fodbold efter julepausen på menukortet i Esbjerg. Italienske
ACF Fiorentina viste sig dog som en for stor mundfuld i 1/16-finalen, og holdet
fra Firenze blev dermed endestationen på en flot europæisk kampagne, der havde
givet store fodboldoplevelser til det vestjyske fodboldpublikum – og rangeret
EfB på en 79. plads på den officielle liste over verdens bedste klubhold.
Oplevelser der stadig tales om i dag.
Ned og op
Succesen blev ikke fulgt op i de efterfølgende sæsoner –
tværtimod. En kaotisk tid med flere cheftrænere og svingende sportslige
resultater endte til sidst med en nedrykning i 2016/2017-sæsonen, og EfB måtte
sadle om – ikke mindst økonomisk. Hollandske Ted van Leeuwen, der et halvt år
inden nedrykningen var blevet ansat som sportsdirektør, trådte i karakter, og
skiftede markant ud i spillertruppen såvel som i staben omkring holdet.
Landsmanden John Lammers blev som optakt til sæsonen ansat
som cheftræner, og efter en hakkende start i NordicBet Ligaen endte EfB til
sidst på en tredjeplads, som kvalificerede holdet til to play off-kampe om en
billet til 3F Superligaen. Silkeborg IF var modstanderen, og efter et
0-1-nederlag i den første kamp på udebane var EfB presset inden returkampen på
Blue Water Arena.
Unge Anders Dreyer bar presset på sine skuldre, og med et
vaskeægte hattrick i anden halvleg sikrede han en 3-0-sejr og dermed
oprykningen.
Første medalje i 15 år
Sæsonen i NordicBet Ligaen modnede det unge EfB-hold, som
trods et storsalg af Anders Dreyer til Premier League-klubben Brighton, bare
buldrede derud af. John Lammers samlede en stærk enhed, og holdet var kyniske
foran målet, hvilket betød, at EfB på sidste spilledag i grundspillet var med i
kampen om et forår i mesterskabsspillet blandt de seks bedste klubber.
Her blev den finske midtbanespiller Joni Kauko helten, da
han i overtiden – ved stillingen 1-1 – stjal bolden fra Vejle-målmanden Thomas
Hagelskjær, og sparkede den i kassen til 2-1.
EfB skulle nu op imod de bedste af de bedste i Danmark, og
med blot to nederlag i 10 kampe i foråret 2019, lykkedes det holdet at tage et
sæt meget fortjente bronzemedaljer på sidste spilledag – for første gang i 15
år.
Amerikansk majoritetsaktionær og et hak i selvforståelsen
I februar 2021 blev det offentliggjort, at en amerikansk
investorkreds var villige til at overtage aktiemajoriteten i selskabet bag EfB
med henblik på at skabe en konkurrencedygtig trup, der ville kunne spille
holdet tilbage blandt landets 12 bedste klubber efter nedrykningen et års tid
efter bronzemedaljen blev spillet hus.
Opgaven skulle dog vise sig sværere end som så, og EfB kom i
modvind på alle tænkelige måder både på og uden for banen, hvilket resulterede
i en chokerende nedrykning til 2. division i sommeren 2022.
På trods af mange sejre i den efterfølgende sæson,
2022/2023, rakte det ikke til en oprykning til NordicBet Ligaen, og EfB måtte
derfor indstille sig på endnu et år i landets tredjebedste fodboldrække.
Med på daværende tidspunkt den relativt nytiltrådte
cheftræner Lars “Lungi” Sørensen ved roret skulle dette dog vise sig at blive
en relativ let sag, for EfB vandt og vandt og vandt og scorede mål på stribe.
Derfor var det yderst fortjent, at holdet kunne lade sig
hylde hjemme på Blue Water Arena som vindere af rækken i jubilæumsåret, 2024.
100 år – tillykke til alle
Tirsdag d. 23. juli 2024 fylder EfB 100 år på ryggen af en
flot sæsonpremiere lørdag hjemme mod OB foran 6.349 tilskuere.
Der er altid en ny kamp, der skal vindes, og i fællesskab
skal EfB også i de næste 100 år skabe mindeværdige oplevelser, glæde,
kammeratskaber og meget mere.
Tillykke til alle, der holder med og af EfB.
Kredit til: www.efbhistorik.dk og fotograf Niels Husted
Se artiklen på efb.dk
