Erik Gaardhøje
- garderhøj målmand med lynsnare reaktioner på stregen.

Af Frank Madsen og Erik Hilmar Kragh / April 2007 (Rev. marts 2011) (baseret på kildemateriale fra bl.a. Palle "Banks" Jørgensen)

 

Erik Foersom Gaardhøje, født den 2. november 1938 i Frederikshavn, men tilbragte ungdomsårene i Glostrup, hvor han som ungdomsspiller begyndte sin fodboldkarriere i Glostrup IC. Da faderen fik en stilling som apoteker i Nordby på Fanø (kom senere til Esbjerg), banede det lige som vejen til at fortsætte karrieren i EfB, hvor Erik i 1957 fik sin debut på divisionsholdet - som afløser for klubbens mangeårige målmand Gunnar Jacobsen.

 

Som seniorspiller opnåede Erik Gaardhøje 250 kampe på Esbjerg fB's 1. hold, inden han som 29-årig helt måtte indstille målmandskarrieren. En skulderskade, som havde plaget Erik i længere tid og gjort ham ukampdygtig i flere kampe, men hvor reservemålmanden Verner Beck var en fremragende substitut, betød et endegyldigt stop for den garderhøje målmand. Kamp nr. 250 spillede Erik den 13.11.1966 mod Horsens fS, en LP-kamp som EfB tabte med 3-0 - og med denne jubilæumskamp var det slut på højeste plan for Erik Gaardhøje.

 

Erik var en uhyre stærk målmand, der var udstyret med en ideel målmandsskikkelse, høj og atletisk. Han var stærk i feltet, og hans reaktioner på stregen var lynsnare, måske fordi han i sine unge dage havde specialtrænet i starter på atletikbanen.

 

Erik var med til at vinde DM hele 4 gange (1961, 1962, 1963 og 1965). I 1964 blev Esbjerg kun nr. 4, men vandt så til gengæld pokalturneringen. I pokalfinalen blev det til en kneben sejr over publikumsfavoritterne fra Odense KFUM på 2-1 efter en del dramatik, som Erik faktisk var indblandet i. Ved stillingen 2-0 blev der appelleret for straffe til fynboerne, efter at Erik havde "taget benene væk" under landsholdskollegaen Helge Jørgensen lige uden for feltet. Erik "slap" med en advarsel for den handling, men ville sikkert være blevet udvist hvis det havde været i dag. Esbjerg vandt kampen og pokalen kom for første gang på vestjyske hænder. Finalen sluttede dog i kaos, da DBU-formanden Ebbe Schwartz under den efterfølgende pokaloverrækkelse kritiserede Esbjerg for unfair spil - og de verbale hug var især møntet på Erik Gaardhøje. Han blev for åben mikrofon ydmyget af formanden, og det var mere end den unge målmand kunne klare, så der blev fældet et par tårer - forståeligt nok. Erik mente jo nok at han "bare" havde handlet professionelt for sit hold.

 

I mellemtiden opnåede Erik Gaardhøje også at være med i landsholdssammenhæng. Efter at have spillet 6 U/21-landskampe (1958-60) fik Erik debut på A-landsholdet, da han for øjnene af 50.000 tilskuere i Idrætsparken afløste 34-årige Henry From, der var gået på pension. Det var i en kamp den 18. juni 1961 mod Sverige (1-2), hvor Gaardhøje fik en fornem debut - og han bevarede trøjen med 1-tallet på ryggen gennem de næste par år. Gaardhøje havde allerede været med som 1. reserve for Henry From ved OL i 1960 i Rom (med OB's Finn Sterobo som 2. reserve), men legendariske From skulle altså først lige indstille karrieren, inder der blev plads til Erik Gaardhøje i buret.

 

Det blev til i alt 14 A-landskampe for Erik, hvor den sidste var 1-1 kampen hjemme mod Finland den 3. juni 1963, og han er i de kampe noteret for7 sejre, 2 uafgjorte og 5 nederlag - med en positiv målscore på 41-30. Største sejr var 9-1 kampen hjemme mod Finland i 1961, hvor Erik ved halvlegen blev erstattet af Nils Jensen, KB. Største nederlag var 6-0 kampen ude mod Ungarn i 1963. Erik blev afløst på målmandsposten af Erik Lykke Sørensen fra B1913.

 

I december 1962 var Erik Gaardhøje på det hold, der ude vandt 3-1 over Malta og ude spillede 1-1 mod Tyrkiet, og det var her EfB var repræsenteret med hele 7 spillere (Erik Gaardhøje, Preben Jensen, Egon Jensen, John Madsen, Jens Petersen, Carl Emil Christiansen og Carl Bertelsen). Det kunne endda have været 8 EfB-spillere, hvis ikke Jens Jørgen Hansen var blevet skadet forinden.

 

Den sidste landsholdsoptræden for Erik Gaardhøje blev en enkelt B-landskamp mod Sverige i 1964.

 

Om det kunne være blevet til flere landskampe for Erik Gaardhøje er jo uvist, men Erik blev måske "straffet" lidt af sine egne. For på den tid havde EfB vel nok det stærkeste forsvar i hele Danmarksturneringen. Et godt samarbejde med John Madsen som den styrende i forsvaret, godt bakket op af Jens Petersen og de to stærktspillende backs Jens Jørgen Hansen og Preben Jensen, betød faktisk at Erik ikke havde så meget at lave mellem stængerne. Med andre ord, der var ikke så meget at brillere med.

 

En historie fra tilskuerpladserne:

Nu afdøde Mogens Brage Michelsen, kendt som Monse og som humørspreder i Esbjerg, var EfB tilhænger om en hals. EfB havde fået mål, måske et billigt mål, tilskuerne havde ikke meget til overs for udeholdets målmandspræstation, og en munter stemme gjaldede med: "Den ku' Gaardhøje da ha' klaret"! "Gu' ku´ han ej", sagde Monse. - "Joo", lød det fra flere sider, og Monse gentog: - "Gu' ku´ han ej", hvorpå Monse afsluttede: - "Han står sgu da nede i den anden ende"!!

 

Samme Monse huskes bl.a. også for at give udtryk for sin mening, når f.eks. reserven for Erik Gaardhøje, Verner Beck, trådte til som afløser, og når den nu afdøde sportsredaktør Søren Alkærsig på sportssiderne i Vestkysten så fandt på at skrive: "Verner Beck er bedre til at gå ud af sit mål end Erik Gaardhøje". Da sagde Monse altid: "Ja, Gaardhøje går kun ud i halvlegen"!

 

Den skrøne havde den gode Monse nu ikke evig ret i, for Erik var skam ganske ofte nødt til at gå ud af sit mål under kampene, især når John Madsen brillerede med sine "selvmordsbomer" i form af nogle hasarderede tilbagelægninger til målmanden. Og i de situationer blev der ikke udvekslet alt for pæne ord imellem målmanden og hans centerhalf.

 

Gaardhøje var som ung også en talentfuld håndboldspiller, spillede bordtennis, gik til dans og var spejder. Efter karrierestoppet som 29-årig målmand blev han efterfølgende fodbolddommer, målmandstræner, chef for områdets målmandsskole, bestyrelsesmedlem i EfB (1970-72) og holdleder for DS-holdet.

 

Erik var læreruddannet fra Esbjerg Seminarium, og har arbejdet en del år som lærer (1964-82), de senest år på arbejdsmarkedet som skolekonsulent (1982-02) og samtidig som fagkonsulent i Undervisningsministeriet (1994-02).

 

Erik Gaardhøje døde 22.05.2007, 68 år gammel efter længere tids sygdom, Erik ligger begravet på kirkegården i Gormsgade i Esbjerg.

emtee - website content management